Kurset handler om den klassiske musik i bred forstand, men har denne sæson fokus på en række af musikhistoriens største komponisters værker; blandt dem eksempelvis Bach, Händel, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, Brahms, Bruckner og Mahler. Kurset beskæftiger sig således primært med musik fra barokken, klassikken og romantikken, men der vil også blive plads til musik, som er lidt nyere end det.
Sammen gennemgår vi en række vidunderlige operaværker. Hovedvægten ligger på nogle af operahistoriens største og mest kendte værker, samt på de komponister, der skrev dem. Derudover vil vi lytte til nogle af for- og nutidens store sangere. Indholdet af hele sæsonen er ikke lagt endeligt fast endnu, men blandt de værker, vi vil beskæftige os med, er eksempelvis Mozarts “Figaros Bryllup”, Rossinis “Barberen i Sevilla” og Ric. Strauss’ “Rosenkavaleren”.
Bachs tre store kirkemusikværker, der knytter sig til hhv. jul og påske, er blandt den klassiske musiks hovedværker, og samtidig er de en fremragende introduktion til barokmusikkens særlige karakteristika. Efter en række begrebsafklaringer og et historisk overblik gennemgår vi de forskellige musik- og teksttyper, der kombineres og perspektiverer hinanden i disse værker. Det sker med udgangspunkt i en række musikeksempler, som alle kan anbefales til undervisningsbrug. Der er fokus på både relationen mellem de forskelligartede former, på den musikalske symbolik og på forholdet mellem tekst og musik. Desuden vil nogle få relevante teologiske og kirkehistoriske aspekter blive forklaret.
Den måde, man opfører og fortolker tidligere tiders musik, har blandt andet på grund af en intens og til tider ret passioneret forskning på området ændret sig gennemgribende de sidste 30-40 år. Derfor kan opførelser og indspilninger af Bachs kirkemusikværker lyde endog meget forskellige, og det kan betyde en stor og konkret forskel i oplevelsen af dem. Det har blandt andet at gøre med hvilke instrumenter, man benytter, hvor store besætninger, man har i strygergruppen, samt ikke mindst valget af stemmetyper og antallet af sangere. Sammen med flere andre forhold har det stor indflydelse ikke bare på klangen og balancen mellem musikkens elementer, men også indirekte eksempelvis på valg af tempi. Det illustreres alt sammen ved sammenligning af udvalgte, karakteristiske og temmelig forskellige indspilninger. Modulet, der er tænkt i forlængelse af ”Bachs store kirkemusikværker I”, fungerer tillige som et udvidet instrumentlærekursus, og det giver et indblik i det elementære, men væsentlige forhold, at klassisk musik lyder forskellig fra opførelse til opførelse, fra indspilning til indspilning.
Mange af de komponister, der ofte bliver omtalt som musikhistoriens største og væsentligste, virkede i den periode, der kendes som romantikken, og for mange repræsenterer netop romantikken den klassiske, dur/mol-tonale musiks kulmination. Af disse og mange andre grunde kalder romantikken på at blive inddraget i musikundervisningen, men blandt andet fordi den romantiske musik i mange tilfælde er forholdsvis kompleks, og fordi det er en meget alsidig periode med mange samtidige og forskelligartede strømninger, kan det også give anledning til pædagogiske udfordringer. Udover en række grundlæggende begrebsafklaringer og overvejelser omkring musikhistorisk periodisering beskrives en række af de egenskaber, der er særligt karakteristiske for den romantiske musik, og de stilistiske strømninger og overordnede tendenser, der tegner udviklingen op gennem 1800-tallet, præsenteres. Der lægges især vægt på musikalske forhold, der kan opleves og diskuteres uden den store teoretiske og analytiske indsigt. Modulet danner god basis for modul 4, 5 og evt. 6.
Gennem tiden har utallige digtere og malere såvel som filosoffer funderet over og udtrykt følelser omkring menneskets skiftende forhold til naturen. Især i romantikken – og ofte med programmusikalske virkemidler – har en lang række komponister på samme vis udfoldet forestillinger og følelser om oplevelser af naturen i deres musik. Modulet præsenterer en håndfuld værker fra forskellige dele af romantikken og fra den franske impressionisme, der repræsenterer forskellige syn på naturen, og som samtidig illustrerer generelle stilistiske udviklingstendenser. Desuden vil vi komme ind på spørgsmål vedrørende musikkens evne til at beskrive ikke-musikalske forhold, og hvordan det gøres. Modulets emne har inspirerende tværfagligt potentiale til poesi og malerkunst, og er oplagte til højaktuelle perspektiveringer i forhold til vore dages presserende diskussioner om klima og naturens tilstand. Modul 4 er tænkt i forlængelse af modul 3.
Ikke mindst i anden halvdel af 1800-tallet og ind i det 20 årh. bliver krig på forskellig vis et emne, komponister forholder sig til. Det kan komme til udtryk som begejstret sejrshyldest, som indfølt refleksion over de smertelige tab og den personlige sorg på hjemmefronten eller som musikalske beskrivelser af den systematiserede masseudryddelses’ gru. De udvalgte værker illustrerer den stilistiske udvikling fra den sene romantik og ind i det 20. årh.s tidlige modernisme. Modulets emne er oplagt at perspektivere til vore dages syn på og forestillinger om krig, såvel som spørgsmål vedrørende Danmark som krigsførende nation. Modul 5 er tænkt i forlængelse af modul 3 og evt. 4.
Efter et indledende overblik over funktionsanalysens udvikling og en præsentation af en række af de udfordringer, der særligt knytter sig til romantisk musik, diskuteres det, hvordan man med størst mulig metodisk stringens kan håndtere de harmoniske og tonale aspekter af denne type musik. Modulet kan med fordel tages i forlængelse af 3, 4 og 5, men det er betydeligt mere teoretisk end de andre, ligesom det faglige niveau er en del højere. Indholdet kan heller ikke på samme måde overføres direkte til undervisningssammenhænge, men giver en grundig forståelse af de metodiske funktionsanalytiske problemstillinger, man møder i arbejdet med romantisk musik.
(Se evt. her, hvor min konferensafhandling om emnet præsenteres.)
Den musikalske impressionisme var på mange måder et radikalt brud med de musikalske konventioner, der hidtil havde været gældende, og den kan forstås som begyndelsen til den musikalske modernisme. Samtidig er meget af den impressionistiske musik fascinerende og delikat, og det er musik, mange nemt betages af. Efter en introduktion, indledende begrebsafklaringer og præsentation af udvalgte kerneværker forklares det, hvorfor det er til diskussion, hvilket af begreberne ’impressionisme’ og ’symbolisme’, der er mest hensigtsmæssigt – hvilket blandt andet afspejler den musikalske strømnings tætte tilknytning til både den samtidige malerkunst og poesi/drama. Modulets indhold ligger i oplagt forlængelse af modul 3, 4 og 5, men kan også fint stå alene.
Jazzen har været i kontinuerlig udvikling og under konstant forandring, siden den opstod, men de stilistiske konventioner, der var dominerende fra midten af 1940’erne, i 50’erne og 60’erne har i særlig grad været definerende for jazzen som genre. Modulet giver indledningsvis et overordnet overblik og forklarer de store træk i jazzens udvikling. Derefter præsenteres en parametrisk og konventionsorienteret metodik til at få greb om jazzens udvikling med henvisning til en række udvalgte og illustrative eksempler. Der indgår kun meget lidt harmonisk teori, og i stedet er fokus rettet mod centrale, stilistiske egenskaber, som ret umiddelbart kan høres uden et stort forudgående kendskab til jazz(teori).
Miles Davis var en af jazzhistoriens mest innovative figurer. Han udviklede sit stilistiske udtryk gennem stort set hele sin lange karriere og fik på mange måder stor og konkret indflydelse på andre fremtrædende musikere og i flere tilfælde på selve jazzens udvikling. Imponerende mange af hans plader regnes da også blandt jazzens centrale milepæle. Vi gennemgår en række af Davis’ indspilninger, som særlig tydeligt illustrerer den overordnede udvikling i jazzens historie, og som er mest velegnede til undervisningsbrug. Modulet er tænkt i forlængelse af ”Jazzhistoriens udvikling I”.
To gange gennem jazzens historie bliver dens grundlæggende udtryk fundamentalt udfordret og efterfølgende genformuleret. Første gang var med beboppens fremkomst i 1940’erne. Anden gang var i løbet af 1960’erne og ind i 1970’erne, hvor først freejazzens og dernæst jazzrockens nyskabelser fundamentalt forandrede forestillingen om, hvad jazz kan være. Modulet beskriver jazzrockens væsentligste strømninger og særlige karakteristika illustreret med numre/plader, der er blandt de lettest tilgængelige, og dermed også mest hensigtsmæssigt kan bruges i undervisningssammenhæng. Det er tænkt i forlængelse af ”Jazzhistoriens udvikling I” og ”Jazzhistoriens udvikling II”.
Fra vinteren 2021 udbyder jeg individuelt tilrettelagte kurser i funktionsanalyse via mailkorrespondance, telefonmøder og/eller fysiske møder i den udstrækning, du ønsker det, og det er muligt. Indholdet tilpasses dit eget niveau, og der er derfor ingen forudbestemt kursusplan. Imidlertid er eksempelvis interval- og akkordlære, principper for elementær dissonansbehandling, funktioners grundlæggende karakteristika, affinitetsprincipper og omtydning, samt en elementær forståelse af metodens grundpræmisser og historie forudsætninger for at bedrive funktionsanalyse og vil derfor indgå, hvis ikke du er fortrolig med det i forvejen.
Vi finder de satser, vi analyser, i fællesskab, men jeg vil byde ind med forslag udvalgt i forhold til dit niveau, og jeg forbeholder mig ret til at afvise ideer, som, jeg mener, er pædagogisk uhensigtsmæssige. Alt efter dit niveau og dine ønsker kan der indgå fænomener, som er typiske for romantisk harmonik, men som ellers kun i begrænset omfang optræder inden ca. 1800. Det gælder f.eks. neapolitanisering af andre funktioner end tonika, tonika-flugt, dur/mol-svæven, højtopbyggede dominanter mm. Det hele sættes løbende ind i musikhistorisk kontekst og kombineres med andre analysetilgange (f.eks. formanalyse) i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt.
Inden vi begynder, afklarer vi dit faglige niveau og afstemmer forventningerne til den første måneds forløb. Derefter aftaler vi indhold, omfang og eventuelle mødemåder fra måned til måned.
Priser
Der er mulighed for individuelle ordninger, men udgangspunktet er som følger:
Kr. 1.225,- pr. mrd. for mailkorrespondancen
Kr. 380,- pr. time ved fysisk møde eller telefonsamtaler. Begge dele i omfang efter dit behov og ønsker.
Baggrund og erfaring
Jeg har en magisterkonferens fra det daværende Musikvidenskabelig Institut ved Aarhus Universitet, hvor jeg blandt andet fik inspirerende analyseundervisning af Henning Nielsen, C.C. Møller og Orla Vinther, og afsluttende skrev konferensafhandling om funktionsanalyse af romantisk harmonik og tonalitet med udgangspunkt i udvalgte klaversatser og lieder fra Johannes Brahms’ sene produktion. (Se uddybende omtale og et kortere uddrag her.) Jeg har i forskellige sammenhænge afholdt kurser om funktionsanalyse og arbejder derudover som musikunderviser (primært klassisk musikhistorie generelt set, opera og jazzens udvikling). Desuden er jeg foredragsholder og skribent.