Jens Rasmussen Musik | Mag.art. Jens Rasmussen. Foredrag om klassisk musik og jazz

Foredrag

Musikforedrag om klassisk musik, opera og jazz.
På programmet er blandt andet foredrag om
John Coltrane og Miles Davis,
J. S. Bachs Johannes- og Matthæuspassion, Musikalsk dannelse, fransk musik og jazzens historie.

 

‘a muddy mess of exquite beauty’
– om Miles Davis-albummet “Bitches Brew”

  • Se beskrivelse

    I marts 1969 udkom Miles Davis-albummet, ”Bitches Brew”, der er blevet kaldt ’a muddy, indistinct, rambling mess of exquite beauty’. Musikken er vild, grænsebrydende og kompromisløs, men den blev alligevel en enorm kommerciel succes og regnes i dag som et af jazzhistoriens helt store mesterværker. Desuden fik den en enorm indflydelse på jazzens videre udvikling. I foredraget fortæller jeg – krydret med en række musikeksempler – om albummets tilblivelse, om den usædvanlige, men stærkt fascinerende musik og om den store betydning, den efterfølgende skulle få.

Musikalsk impressionisme

  • Se beskrivelse

    Den musikalske impressionisme, som vi møder den hos eksempelvis Claude Debussy og Maurice Ravel, er dybt fascinerende og blandt fransk musiks vigtigste bidrag til musikhistorien. Udover at præsentere impressionismen med afstikkere til tidens spændende og nyskabende malere og digtere, introducerer foredraget strømningens største komponister sammen med en række af deres væsentligste og mest bemærkelsesværdige hovedværker.

Coltrane fra hardbop til ekspressiv spiritualitet

  • Se beskrivelse

    Musikeren, John Coltrane (1926-1967), var en af jazzens mest indflydelsesrige figurer, og som saxofonist satte han helt nye standarder, som praktisk talt alle andre saxofonister – frivilligt eller ufrivilligt – efterfølgende måtte forholde sig til. Foredraget gennemgår perioderne i hans kunstneriske udvikling, der samtidig er en musikalsk rejse fra USAs 1950’ere og ind i de vilde og frisættende 1960’ere. Ikke mindst den grænsesøgende og nyskabende musik fra hans sidste ca. 2 1/2 år bliver præsenteret.

Miles Davis og jazz-rocken – 1969-70

  • Se beskrivelse

    I perioden fra midten af 1960’erne og ti år frem ændrede jazzmusikken sig gennemgribende og blivende. Det skyldtes ikke mindst den musikalske omvæltning, som jazzrocken afstedkom. Miles Davis rolle’ i den sammenhæng kan ikke undervurderes, og for mange af strømningens mest fremtrædende repræsentanter, var han nærmest en slags kunstnerisk faderfigur. Dette foredrag handler om den musik, Miles Davis lavede i årene lige omkring 1970 – ikke mindst på pladerne ”In A Silent Way”, ”Bitches Brew” og ”Live-Evil” – og er samtidig en introduktion i jazzens historie i de år.

Musik og dannelse

  • Se beskrivelse

    Historisk set har det, vi i dag kender som ’klassisk musik’, været et centralt kulturelt element i den almene dannelse. I løbet af de sidste generationer er dannelsesbegrebet imidlertid blevet stærkt udfordret, og periodisk vel nærmest forsvundet som fælles ideal. I disse år, hvor det tilsyneladende er genstand for en velkommen renæssance, er det, især hvad musikken angår, gennemgribende forandret. Denne udvikling er betinget af en række forskelligartede faktorer, men ikke mindst er det tilsyneladende blevet en udbredt opfattelse, at den rytmiske musik (et begreb, der her bruges i mangel af bedre) har overtaget den klassiske musiks tidligere rolle; og i mange sammenhænge er den i hvert fald indiskutabelt den mest toneangivende. En anden afgørende faktor er, at medierne (både radio, TV og grammofonplader/cd’er, men også og måske især de digitale) har betydet en radikal ændring af de fleste menneskers musikforbrug, hvilket igen har haft betydning for vores fælles forståelse af musikkens rolle i livet og samfundet. Samtidig har en række dagsordensættende institutioner som eksempelvis universiteternes musikstudier (og dermed nutidens og ikke mindst fremtidens musikundervisere i gymnasieskolen), Danmarks Radio og vores biblioteker på markant vis ændret position i forhold til musikken. Udviklingen understøttes desuden af en stadigt større konsensus omkring en tilsyneladende demokratisering sammen med et kontinuerligt fortløbende autoritetsopgør i samspil med blandt andet den ideologiske modestrømning, man kan sammenfatte som ’det postmoderne’. I mit foredrag vil jeg efter en kort skitsering af dannelsesbegrebets historie med særligt fokus på dets musikalske aspekter dels give en beskrivelse af de væsentligste transformationer, der har fundet sted i forhold til musikkens rolle som dannelseselement, dels præsentere bud på hvilke omstændigheder, der har forårsaget denne markante transformation. Afslutningsvis vil jeg bidrage med nogle forsigtige, men ikke nødvendigvis udpræget optimistiske bud på, hvad der kunne være med til at ændre udviklingen i en positiv retning.

Om musikalsk kvalitet, smag og kanonisering

  • Se beskrivelse

    Når vi beskæftiger os med klassisk musik, sker det meget ofte – og meget naturligt – i lyset af, hvad vi hver for sig sætter pris på, og hvad vi anser for god eller mindre god musik. Også forestillinger, om hvad der almindeligvis anses for at være ’stor’, ’vigtig’ eller ’betydningsfuld’ musik, er ofte i spil. Ikke sjældent sker der en sammenblanding af tre forskellige ting: Smag, som i udgangspunktet opleves personligt, kvalitet, der er udtryk for en mere saglig, måske decideret teknisk eller håndværksmæssig vurdering, og – som det tredje – graden af kanonisering, der defineres gennem historisk og kulturel status i den musikalske offentlighed. Der er meget vundet ved at holde disse tre forhold ude fra hinanden, men det er ofte mere kompliceret end som så. Foredraget kommer ikke med endegyldige værdidomme, men præsenterer og perspektiverer en række af de forhold, der er af betydning, når vi taler om værdimæssige aspekter ved musik. Fokus er på den klassiske musik, men de tanker og overvejelser, der præsenteres, har tillige relevans i forbindelsen med andre musikalske genrer såvel som andre kunstarter.

Carl Nielsen.
Fra land til by mellem folkelighed og finkultur

  • Se beskrivelse

    Det er karakteristisk for Carl Nielsens liv, at han voksede op under trange kår i den fynske bondekultur, men levede sit voksne liv som del af den danske kulturelle elite i København. Dette forhold fik gennemgribende indflydelse på hans kompositoriske virke, og det afspejles i dobbelt­heden mellem hans folkelige sange og f.eks. det lyse og lette ”Fynsk forår” overfor de seks store, seriøse symfonier og f.eks. hans klarinet- og fløjtekoncerter. Foredraget præsenterer smags­prøver på Nielsens musikalske alsidighed med uddrag fra de væsentligste værker.

Fra bebop til “Doo-Bop”
Miles Davis og jazzens historie

  • Se beskrivelse

    Miles Davis var en af jazzmusikkens mest indflydelsesrige sikkelser, og blandt andet i kraft af en kontinuerlig udvikling af sit eget musikalske udtryk satte han markante aftryk på jazzens historie fra slutningen af 1940’erne og frem til sin død i september 1991. Foredraget præsenterer i komprimeret form, hvordan jazzens udvikling fra beboppen og næsten fem årtier frem kan høres gennem Davis’ musik.

J.S. Bachs Juleoratorium

  • Se beskrivelse

    Johann Sebastian Bachs Juleoratorium har fra begyndelsen af 1900-tallet været et af de mest opførte og mest elskede musikværker, og for mange af os er det en uundværlig del af juletiden. Foredraget sætter det store værk ind i dets musikhistoriske kontekst, giver et indblik i hvordan det er opbygget, og fortæller desuden om komponisten J.S. Bach og hans arbejde. Foredragets vigtigste sigte er at gøre oplevelsen af og ind­levelsen i dette vidunderlige værk både større og dybere.

J.S. Bachs Johannespassion

  • Se beskrivelse

    Johannespassionen, der er komponeret til opførelse i påsken, hører sammen med Mattæuspassionen til blandt J.S. Bachs største kirkeværker. Foredraget giver en introduktion til det store værk og dets mange lag, og perspektiverer det i forhold til Bachs øvrige produktion og virke. Vinklen er først og fremmest musikhistorisk, men foredraget beskæftiger sig tillige med forholdet mellem tekst og musik, og dermed med Bachs fortolkning og formidling af Johannesevangeliet. Undervejs lytter vi på uddrag af musikken.

J.S. Bachs Matthæuspassion

  • Se beskrivelse

    “Matthæuspassionen” er et af Johann Sebastian Bachs absolut største kirkeværker. På samme måde som ”Johannespassionen” er det oprindeligt skrevet med henblik på at blive opført i forbindelse med langfredagsgudstjenesten. Foredraget giver en introduktion til det store værk og dets mange lag, og perspektiverer det i forhold til Bachs øvrige virke. Det hele illustreres med klingende uddrag fra den smukke musik. En af ambitionerne er at gøre oplevelsen af og indlevelsen i det vidunderlige værk større og dybere.

Fransk musik

  • Se beskrivelse

    De franske komponister har bidraget væsentligt til den klassiske musiks historie med deres særlige klange og temperament. Her møder vi både imponerende storslåethed og intim sensualitet, delikat orkesterbehandling, spændstig rytmik og fra begyndelsen af 1900-tallet tillige inspiration fra jazzens verden, fuglesang nedskrevet på noder og meget andet. Karakteristisk er det også, at mange franske komponister har været optaget af musikkens beskrivende muligheder. Foredraget giver dels et overblik over fransk musiks udvikling gennem tiden og en præsentation til de særlig franske kvaliteter, dels en introduktion til de største komponister og deres værker; bl.a. Hector Berlioz, Claude Debussy, Maurice Ravel og Olivier Messiaen.

Død og forsoning i Johannes Brahms’ sidste sange

  • Se beskrivelse

    I sit livs efterår komponerede Brahms nogle af sine mest gribende hovedværker. Blandt dem er ’Fire alvorlige sange’, op. 121, der udfolder den ældre mands inderlige refleksioner over livets endeligt. De er skrevet over bibelske og apokryfe tekster, som tematiserer døden og kærligheden, og samlet set udgør de fire sange en afklaringsproces, en rejse fra mørket til lyset. Ikke et paradisisk lys i det hinsides, men det lys, der kan ligge i forsoningen med det uafvendelige. Foredraget sætter sangene ind i både en biografisk og en musikhistorisk sammenhæng og viser, hvordan Brahms i mødet mellem tekst og musik udforsker vores forhold til døden og på smukkeste vis giver et bud på, hvordan vi kan relatere os til den.